Lige nu har jeg det godt – del 18

Jeg skriver for tiden uddrag her i bloggen fra min bog ‘Lige nu har jeg det godt’, som udkom i 2013. Tilbage i 2010 traf jeg en beslutning om hver dag i et år at skrive, præcis hvordan jeg havde det for at se, om jeg på en eller anden måde kunne vende mine ofte negative og sorte tanker til noget mere positivt og lyst. Nu er vi i 2016 og har begivet os ind i den mørke del af året, og jeg mærker tydeligt min tendens til at blive modløs, irritabel og sorgfuld. Og så tænker jeg, at det sikkert kan modvirkes ved hver dag at minde mig selv om, at det bare er sådan, det er. Det er ikke nogen katastrofe at være udfordret. Jeg skal bare omfavne det skidt og kysse det satans liv. Det skal nok gå.

Lige nu har jeg det godt – del 18

Fredag 10. september

Jeg er i Jylland hos drengene og til badminton med Simon. Jeg sidder og skriver ved sidelinjen, mens ungdomsmusikken brager løs i hallen, og der spilles badminton på en masse baner. Jeg er småforkølet, irritret på Catrine og mest af alt træt af hele tiden at skulle forholde mig til mine følelser for hende. Jeg havde lige vænnet mig til at kunne skubbe negative tanker og følelser til side. Handler det igen om vores økonomi? Eller har kærligheden altid frustreret mig, fordi jeg har alt for høje forventninger om at kunne være lykkelig og ikke spor frustreret? Børnene leger, pjatter og er glade. Hvorfor kan jeg ikke være en glad dreng i stedet for at sidde og piske en stemning op på papiret? Jeg ser Catrine sidde i København og vente på positivt livstegn, men det er nok nærmere mig, der savner bekræftelse fra hende. Simon griner. Jeg skal da bare nyde hans glæde i stedet for at presse på for at finde min egen. Jeg bliver vred på mig selv over, at min forventning om at have det fantastisk står i vejen for at være sammen med mit barn, når vi endelig er sammen.

 

Lørdag 11. september

Tidlig morgenstund og mild kølighed. Himlen er overskyet og fuldkommen grå i jysk sommerhusområde ved østkysten. Jeg sidder på verandaen, småfugle pipper i haver og hække, og havet bruser et par hundrede meter væk. Nej, det er ikke havet, men vinden der suser i nogle træer. Som bybo er det svært ikke at høre suset fra naturen som suset af trafik fra den nærmeste vej.

Jeg er i godt humør, selv om jeg var vågen i nat og tænkte sort, og selv om dagen i går var klaustrufobisk. Jeg nyder, at drengene sover og ikke forstyrrer mit skrøbelige ego. Sort selvvurdering står på spring for at nakke mig trods det gode humør.

Lidt røg fra skorstenen slår ned, hvor jeg sidder. Jeg har tændt op i brændeovnen i sommerhuset, så der er varmt, når drengene vågner. Jeg har fået et myggestik på halsen, mens jeg har siddet her. En kirkeklokke kimer i det fjerne, mågerne flyver højt på himlen, og begge dele minder om Nørrebro. Pludselig åbner skyerne for en smule blå himmel midt i det grå, som også blandes op med rødt, fordi solen er ved at stå op ude over havet.

 

Mandag 13. september

Jeg er i dårligt humør. Alle mulige lortetanker springer på mig hele tiden, og jeg ryster dem hele tiden af. Jeg lytter til dem, men ikke for meget. Det er rart at kunne skubbe dem væk, og det placerer mig i en ny og uvant tilstand af iagttagen. Måske er det en ny bevidsthed, der vokser frem. En tilstedeværende iagttager uden dikkedarer. Min indre dommer har travlt med at mene, at det bare er tristhed og ensomhed, men det passer ikke. Det er en ny fornemmelse. Er det sådan at være på lykkepiller? Det tager toppen af uroen og gør følelsesrutsjebanen mindre skræmmende.

Jeg var i Jylland i ti dage og blev først rigtig mig selv, da drengenes mor hentede dem søndag formiddag. Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg først følte mig fri, da de ikke længere var der. Der var jo skønne øjeblikke. Som da Rasmus fodboldhold vandt to fodboldkampe 8-0 og 10-0, og Rasmus scorede tre mål. Og da Simon og jeg løb ud i haven i silende regnvejr og spillede fodbold kun iført badebukser. Det glemmer vi aldrig.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInShare on Reddit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *