Lige nu har jeg det godt – del 11

Jeg skriver for tiden uddrag her i bloggen fra min bog ‘Lige nu har jeg det godt’, som udkom i 2013. Tilbage i 2010 traf jeg en beslutning om hver dag i et år at skrive, præcis hvordan jeg havde det for at se, om jeg på en eller anden måde kunne vende mine ofte negative og sorte tanker til noget mere positivt og lyst. Nu er vi i 2016 og har begivet os ind i den mørke del af året, og jeg mærker tydeligt min tendens til at blive modløs, irritabel og sorgfuld. Og så tænker jeg, at det sikkert kan modvirkes ved hver dag at minde mig selv om, at det bare er sådan, det er. Det er ikke nogen katastrofe at være udfordret. Jeg skal bare omfavne det skidt og kysse det satans liv. Det skal nok gå.

Lige nu har jeg det godt – del 11

Tirsdag 26. august (2010)

Jeg mærker stadig løftet, og det er endnu mere positivt i dag. Da jeg vågner klokken syv, kan jeg ikke komme hurtigt nok op for at skrive. Sent i går blev jeg begejstret over at få lyst til at skrive om alle de positive ting, der er ved min opvækst med min mor og lighederne mellem os. Jeg ringer til hende, fordi jeg har talt med JYSK om en seng, som skal sendes ud med fragtmand, men pludselig koster sengen ikke længere 2.500 kr, men 3.695 kr. Jeg spørger, om hun er frisk på at komme ind og prøveligge en seng hos JYSK, så vi ikke køber en forkert seng i dyre domme. Det vil hun gerne, men hun har svært ved at overskue, at hjemmeplejen som sædvanlig kommer og ser hende tage sin insulin om morgenen, og hun derefter skal give mig besked om, at hun nu er klar til at tage bussen. Det er ikke let at blive gammel.

Solen er lige stået op over hustagene, og den varmer. Der er ingen vind, og himlen er fuldkommen blå med en enkelt næsten usynlig stribe sky højt oppe og nogle grå skyer i det fjerne mod øst. FCK vandt over Rosenborg i går i den sidste kvalifikationskamp, så nu er de i gruppespillet i Champions League. Det bidrager til det gode humør, selv om jeg ofte føler mig en anelse isoleret på min faste plads på Nedre C blandt en masse fans, som kender hinanden og sludrer løs. Heldigvis har jeg en god sidemand, Kim, som gerne taler om løst og fast, så jeg ikke føler mig som en øde ø i menneskehavet. Jeg skal huske, at det kun er min anden sæson med fast plads, og at mange har haft deres faste pladser i mere end ti år. Jeg må være tålmodig.

Jeg vander potten med basilikum, fordi den er blevet slatten. Her er køligt og efterårsagtigt på altanen, og jeg startede i lange bukser med to par strømper og en trøje over T-shirten, men allere nu skal jeg have mere end trøjen af. Dejligt, at sommeren holder fast.

Hvad var det nu med min mor? Jeg skal skrive om det positive ved at vokse op alene med hende og mine fællestræk med hende. Jeg har følt mig meget elsket og føler mig stadig virkelig elsket og værdsat. Hun har fået mig til at føle mig som noget særligt og samtidig smittet mig med sin usikkerhed på sig selv. Hun var virkelig en steg som ung, har altid været nysgerrig, intelligent og smækfyldt med følelser. På den ene side tilbageholdende og forsigtig. På den anden side gennembrudsagtig ligefrem med en unik evne til at se det ironiske og sjove i en situation.

Min mor har altid være kreativ og anderledes. Hun tegnede, malede og interesserede sig for kunst og litteratur, men var aldrig snobbet med det. Hun havde en fin fornemmelse for, at kunst er den sårbare sjæls mulighed for at bruge sit potentiale fuldt ud. Hun var åben, fordomsfri og interesseret i at blive klogere på sig selv og andre. Hun fjernede undergardinerne fra vinduerne tyve år før alle andre, så man kunne se direkte ind i stuen i mit barndomshjem. På et tidspunkt begyndte hun endda at klippe store kunstmotiver ud af nogle Irma-kunst-plastikposer, fugtede dem med lidt vand og satte dem på ruderne. Jeg syntes, hun var pinlig, men var samtidig stolt af hende. Hun satte kunstige blomster på cykelkurven før alle andre og en hæklet og meget kulørt bøllehat på sadlen for at gøre den mere blød at sidde på.

Hun brugte stort set alle sine penge på at give mig fornemmelsen af at have lige så meget som alle de andre børn, selv om mine forældre var skilt, og min far var bagud med både børnepenge og opmærksomhed. På grund af hende store kærlighed og store tvivl på sig selv har jeg både en tro på, at jeg kan gå på vandet og en overbevisning om, at jeg aldrig kan gøre noget godt nok.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInShare on Reddit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong> <span style="">