Lige nu har jeg det godt – del 10

Hver dag (næsten) skriver jeg her i bloggen lidt fra min bog ‘Lige nu har jeg det godt’, som udkom i 2013. Tilbage i 2010 traf jeg en beslutning om hver dag i et år at skrive, præcis hvordan jeg havde det for at se, om jeg på en eller anden måde kunne vende mine ofte negative og sorte tanker til noget mere positivt og lyst. Nu er vi i 2016 og har begivet os ind i den mørke del af året, og jeg mærker tydeligt min tendens til at blive modløs, irritabel og sorgfuld. Og så tænker jeg, at det sikkert kan modvirkes ved hver dag at minde mig selv om, at det bare er sådan, det er. Det er ikke nogen katastrofe at være udfordret. Jeg skal bare omfavne det skidt og kysse det satans liv. Det skal nok gå.

Lige nu har jeg det godt – del 10

 

Tirsdag 24. august

Jeg vågner klokken syv. Stemningen er let, jeg er i bedre humør, og det er skønt. Hele niveauet har hævet sig, og jeg tror, at skriveriet og den øgede fokus på mine tanker er årsagen. I dag må jeg få skrevet på den thriller og bagefter skal jeg købe en seng til min mor.

 

Onsdag 25. august

Endnu en morgen hvor det er mig og ikke de negative tanker, der styrer. Det blæser, og dørene i lejligheden knirker og smækker i gennemtrækken. På himlen ræser store, lysegrå skyer afsted mod solen i øst som ilt på vej mod et brændende inferno, der sluger alt for at eksistere. Jeg har kun haft én negativ tanke til morgen. Da jeg trådte ud på altanen med kaffe, ostemad og tre ark papir, så jeg blomsterne i den ene altankasse strutte, mens blomsterne i den anden lå ned. Jeg tænkte, at den levende altankasse var Catrine og den halvdøde mig.

Er det corny at sidde på altanen og skrive i gråvejr, regn og blæst? Kigger naboerne på mig med misundelse? Føler de glæde over at se mig i mit univers af fred, ro og eftertanke? Hvorfor er jeg så optaget af, hvad andre tænker? Her er dejligt. Det trak i mig for at komme herud, allerede da jeg vågnede. Jeg får dårlig samvittighed over ikke at lave morgenmad til Catrine, men jeg overvinder det og gør, som jeg har mest lyst til. Tro mod mig selv i stedet for flink. Selv om det er overskyet, er der bevægelse i de grå skyer, og jeg kan skimte den blå himmel og nogle højereliggende og mere stillestående skyer. Jeg fryser om tæerne, går ind og laver en kop kaffe og tager et par ekstra strømper på under de uldne. Naboen kommer ud og sætter sig på sin altan, og jeg ser hende først, da jeg rejser mig for at gå ind i køkkenet. Jeg håber ikke, hun tror, jeg går ind, fordi hun kom ud. Igen er det utrolig vigtig for mig, hvad andre tænker.

Herluf sidder ved siden af og kigger ned i gården. Min vagthund passer på. Der er ikke mere plads på det tredje ark papirs anden side, og jeg gider ikke hente mere. Der er heller ikke flere negative tanker. Det skulle da lige være en meget svag ærgelse over, at der ikke er noget at ærgre mig over. Skydækket åbner sig, så man kan se himlen og de højereliggende skyer. Et langvarigt vindstød suser efterårsagtigt gennem rønnebærtræerne, og en havebænk vælter bagud på fliserne med et smæld.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInShare on Reddit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *