Hjælp

Forside Fora Brevkasse Hjælp

Dette emne indeholder 2 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  Eva Marie 1 uge, 1 dag siden.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22272

    hb
    Participant

    Jeg skriver fordi jeg er fuldstændig desparat.
    Min mand igennem 21 år har forladt mig. Vi har 3 dejlige børn sammen.
    Han begrundelse var at han ikke havde følelser for mig mere og derfor bare ville være sig selv.
    Vi har haft en drømmeforhold og givet hinanden plads til hver vores forskelligheder.
    Jeg har haft en mistanke om at han have følelser for hinanden hvilket han nu har indrømmet. Det viser sig at være en mor i vores datters klasse…..
    jeg er fuldstændig i chok og min mand er bare totalt afklaret og kan slet ikke se min sorg. Han arbejder på højtryk for at få de praktiske ting løst, og vi har ikke sagt det til vores børn endnu. Det gør vi her i weekenden, da vores søn er på efterskole og ikke kommer hjem før.
    Jeg har gået i 1 1/2 uge og prøvet på at holde mig nogenlunde oppe i forhold til de 2 andre børn. Jeg er dog blevet sygemeldt og jeg har fortalt dem at jeg er ked pga mit job.
    Det gør så ondt i mig og jeg er totalt i vildrede om hvad jeg skal gøre…

    #22273

    Hustruen
    Participant

    Uf – får helt ondt i maven over at læse dit indlæg. Stakkels, stakkels dig og ikke mindst dine børn 😞

    Jeg stod i præcis samme situation i marts ‘16. Chokket og sorgen kan ikke beskrives – aldrig været igennem noget så frygteligt!

    Et råd må jeg give dig: pas på dig selv, og lad ikke manden styre forløbet. Han er videre, selvom det lyder og er sk… hårdt, så er det desværre også sandt. Da jeg stod i situationen, troede jeg min mand gennem 21 år ville passe på mig og børnene, men det viste sig desværre hurtigt, at hans fokus var på at etablere sig med sin nye familie 😱

    Et andet råd brug dit netværk – især de stærke kvinder du har i dit netværk. De skal hjælpe dig med at finde styrke og mod til at kæmpe. For en ting jeg lærte var – det kan blive en kamp, især hvis din afløser spøger i baggrunden, hvilket skete i mit tilfælde. Jeg brugte selv gode veninder samt en psykolog, hvilket var guld værd for mig.

    Selvom det lige pt sikkert er meget kaos og alt virker sort, så går livet heldigvis videre. Og pludselig en dag skinner solen igen ☀️

    Hvis du mangler en at læsse af på, står jeg gerne til rådighed. Du skriver bare – du kan evt få min mail.

    Mange tørstekram herfra

    #22275

    Eva Marie
    Participant

    Det er godt du skriver herinde – for der er rigtig mange i dette forum der har oplevet det samme – også mig…..

    Det er så ufattelig hårdt, og du skal vide at jeg føler dybt med dig – Det er en svær periode, men son “Hustruen” også skriver, så kommer solen til at skinne på dig igen – det kan du være 100% sikker på 🙂

    Mit råd til dig er, at du ikke bliver for desperat i forsøget på at få ham til at blive hos dig. Han har taget beslutningen, siger han, og det skal du respekterer og så skal du som nummer ET tænke på dig selv og dine børn……

    Skriv skriv skriv og kom ud med det hele herinde – vi er mange der støtter dig – KRAM 🙂

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.