Bonusdatter

Forside Fora Brevkasse Bonusdatter

Dette emne indeholder 2 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  lillehjerte 2 måneder, 2 uger siden.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19379

    Mariaku
    Participant

    Gode råd er dyre…

    Jeg bor sammen med min kæreste på andet år nu.
    Han har to børn på 13 og 17. De har mistet mor for seks år siden til kræften.

    I starten jeg boede der var alt idyl.
    Så begyndte jeg at finde mig til rette og kommer nu med mine meninger osv. Det har den store pige det meget svært med. Jeg har det lækreste forhold til den mindste. Hun er så sød og er rigtig glad for mig og omvendt.

    Den store pige har sagt at hun ikke ønsker at jeg bor der. Rent ud. Hun vil ikke være en del af en familie. Hun vil gerne bestemme som en voksen, bestemme hvad og hvornår vi skal spise, hvor vi skal på ferie m.m. Men hun vil ikke være med til pligter.
    Hun har tidligere skræmt en anden kæreste væk (der har nok været mere i det end jeg ved). De kunne absolut ikke sammen.

    Hun opfører sig som om at det er hendes hus, hvilket det også er. Men jeg er kommet ind og forstyrrer helt vildt.
    Mine ting forsvinder, hun låner mine ting ud uden at spørge og det irritere mig helt vildt.

    Jeg har selv en datter som kommer hver anden weekend. Hende kan hun heller ikke lide.
    Så vi er to der lider under det.

    Far (min kæreste), vil ikke sige at hun skal flytte, hvilket jeg til dels godt kan forstå. Man kan jo ikke bare smide sin datter ud.
    Hun bliver snart 18 år, men hun har oplyst at hun bliver boende til hun er færdig med at læse om fem år. Puh ha.

    Så hvad gør en klog?
    Hvordan skal jeg tackle det? Synes I at far skal gøre noget her?

    Far bliver også frustreret for han skal være overalt, når vi står der. Jeg synes det er mega synd for ham og har derfor tilbudt hende, at jeg gerne vil have et godt forhold til hende og at jeg er villig til at tale med hende, men hun vil ikke.

    #19380

    AnneM
    Participant

    Jeg står sikkert ret alene med min holdning, men jeg synes det er utrolig synd for pigen. Sikke et liv hun har haft indtil nu:/ Læs noget litteratur om de 17 årigs hjerner og så vil du måske opdage, at hun ikke reagerer anderledes end mange andre 17 årig.

    Hvis jeg var dig, så ville jeg selv flytte ud, for du skriver, at både du ig din datter lider under situationen. Du har et ansvar for, at din datter har det godt, også selvom du kun ser hende hver 2. weekend.

    Du er den voksne. Træf beslutninger, hvor børnene er i centrum. De har ikke valgt situationen. Det har kun I voksne. En 17 årig kan iøvrigt slet slet ikke beslutte at hun først flytter om 5 år. Det er jo bare noget hun mener ligenu. Hun har slet ikke livserfaring nok til at kunne forudsige egen adfærd så langt ud i fremtiden. Måske bor hun med en kæreste om1 år. Hvem ved!

    Sig ordentligt til og fra ift dine ting, og grænser i det hele taget.
    Og øv dig i at fokusere på hendes gode sider.

    Alternativt kan du opsøge en psykolog, som kan hjælpe dig med at se tingene fra en ny side. Måske tillægger du pigen motiver, hun måske slet ikke har. Det kan måske hjælpe, at du bliver udfordret lidt på dine overbevisninger og tolkninger.

    #19390

    lillehjerte
    Participant

    Det lyder som om hun er i en sorg der trænger til en vældig bearbejdning. Det kan være det er svært for hende at se en mordatter relation så tæt på. Men den kan du jo faktisk give hende, når hun har bearbejdet lidt af sorgen. Jeg tænker ikke løsningen er at hun flytter for det lyder til at hun har et stærkt behov for at høre til og at familien styrkes op. Jeg synes du har en vigtig rolle der. Men det kræver nok meget tålmodighed og at du måske lader faren gå i front når der skal sættes grænser eller lignende. Jeg tror du kan komme langt ved at anerkende og italesætte at hun er et sted i livet nu hvor hun snart river sig løs men at hun samtidig har behov for tryghed og følelse af moderkærlighed og at høre til.
    Jeg håber knuden roligt løser sig.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.