Parterapeut Martin Østergaard logo
Parterapeut Martin Østergaard logo

Hjælp! Jeg er far – dagbog om livet i en småbørnsfamilie

’Hjælp! Jeg er far’ er en bog skrevet af en småbørnsfar, som prøver at få det hele til at hænge sammen. Arbejdslivet, forholdet til kæresten, forholdet til børnene, den sammenbragte familie.

På den ene side er han glad og taknemmelig for alle velsignelserne, men på den anden side savner han mere overskud, mere glæde, mere kærlighed og fred og ro indeni.

Bogen udkom 5. maj 2003 på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Kærligheden til mine børn var uforbeholden

Bogen er selvbiografisk og skrevet på et tidspunkt, hvor min søn, Rasmus, nærmede sig sin 2 års fødselsdag, og min datter, Asta, lige var fyldt 8 år.

Kærligheden til mine børn kunne jeg ikke sammenligne med noget som helst andet. Den var stærk og fuldkommen uforbeholden. Og alligevel kunne jeg nogle gange blive virkelig hidsig og måtte skynde mig at sige ’undskyld’, så snart jeg var faldet ned igen.

Genkendelse virker helbredende

At skrive dagbog er min måde at holde fast i mig selv på og skabe orden i kaos. At udgive et uddrag af dagbogen er mit behov for at dele mine oplevelser med andre og på den måde være til gavn. At genkende sider af mig selv i andres historier har altid virket helbredende på mig.

Når jeg har læst, hvad andre har skrevet om deres svagheder, har det givet mig ekstra styrke til at leve med mine egne.

Sådan køber du ‘Hjælp! Jeg er far’ som e-bog

E-bogen koster kr. 100,- (inkl. moms)

Vil du gerne købe bogen som papirbog, kan du finde den brugt på nettet

1. Betal med MobilPay

Send betaling til MobilPay: 34137

2. Send en mail eller sms

Skriv til mrtnstrgrd@gmail.com eller 50 27 28 28 med info om dit køb. 

3. Du modtager e-bogen

Du får tilsendt download-link og bogkode hurtigst muligt.

Uddrag af forordet til ’Hjælp! Jeg er far’

Ti tusind mælkebøtter

“Jeg har lovet også at huske at skrive om glæderne som far, for der er jo så mange. Men når der er glade dage, har jeg ikke behov for at skrive. Så er dagene bare hvide som ren sne eller solgule som ti tusind mælkebøtter. Alt er lyst og godt, og jeg nyder min kæreste, vores kærlighed, børnene, latteren, det godmodige drilleri, slåskampene i sengen og kilderiet i sofaen. På gode dage er alt, som det skal være, og jeg behøver ikke sige mere.”

Reaktion fra en læser af ’Hjælp! Jeg er far’

“Jeg er far til en dejlig dreng på to. Da vores søn var ca. 6 måneder, læste jeg ‘Hjælp jeg er far’. Hold kæft det var en dejlig bog at læse! Jeg kan ikke på skrift formulere, hvor vigtigt det var for mig at opdage, at en anden far havde haft en masse af de samme forbudte følelser som mig. Jeg vil gerne sige dig tak fordi du skrev den bog.”

En reaktion mere fra en læser af ’Hjælp! Jeg er far’

“Jeg synes, du har skrevet et fint lille mesterværk. Jeg elsker alt det ærlige, som tit bliver sorteret fra i ’Mor, far og barn’ bøgerne. For mig har du i denne bog skåret ind til benet og viser, hvad der gemmer sig bag ’glade mor og far med baby i barnevogn m. latte og latter…’ (for en stund, eller så længe turen tager ude blandt andre ’perfekte børnefamilier’). For mig har du fjernet alt tilbehøret, der sælges som ’drømme til barnet og familien’ og fortæller, hvad der ligger bag behovet for at drømme opstår.”

Har du brug for at tale om et svært forhold?

Psykoterapeut med speciale i parterapi

Har du levet i eller lever du i et forhold, der smerter og forvirrer dig og har du brug for at vende dine tanker om relationen med en udenforstående, er du altid velkommen til at få min vurdering.

En almindelig måde foregår gennem mail-rådgivning, hvor du skriftligt kan beskrive forholdet, hvorefter jeg svarer dig, hvad jeg tænker, og vi har en kort, skriftlig dialog om, hvad du kan stille op for at komme så godt som muligt videre.

Du kan også få rådgivning online eller ved en personlig samtale i min praksis.

Læs mere om:
Parterapi

Læs mere om:
Terapi for én

Læs mere om:
Mail-rådgivning

Kontakt mig

Hvis du har spørgsmål eller vil bestille en tid.

2 + 2 =

Nørrebrogade 40, 3.tv. 2200 København N