Barbarotti

Jeg er ved at læse Håkan Nesser. Hans serie om den svenske kriminalkommisær med det underlige navn, som er en blanding af skandinavisk eftertænksomhed og italiensk uforudsigelighed – Gunnar Barbarotti.

Jeg læste de første tre bøger i serien for et par år siden. Og også flere andre af Nessers romaner. Alt med stor fornøjelse.

Arh, det sidste er måske en tilsnigelse. Jeg har vist en enkelt bog, jeg gik i stå i allerede efter nogle få sider. Men det er muligvis ikke Nessers skyld. Og det var ikke en af dem med Gunnar Barbarotti.

Jeg elsker Nessers stil. Både i serien med Barbarotti, som måske er forfatterens mest folkelige og populære bøger. Men også de enkeltstående romaner. Jeg elsker den lidt knudrede, blå, skandinaviske tone. Man finder noget af samme melankoli i Henning Mankells kommisær Wallander, men Barbarotti er måske bare en smule mere raffineret … eller bare anderledes. Og det samme er Nesser.

Lige nu er jeg i gang med den fjerde af Barbarotti-bøgerne, De ensomme, og den er ligesom flere af de andre ikke særligt imødekommende og ikke særligt let at komme ind i. Men sådan kan jeg lide det. Det gør ikke noget, at det er lidt uigennemskueligt og irriterende og stritter imod og nægter at være let og ukompliceret.

Det har vi jo tv-krimi-serierne til. At være let tilgængelige. Og ikke et ondt ord sagt om det. Det har virkelig sin berettigelse søndag aften i sofaen med fuldt smæk på underholdningsfaktoren.

Og helt elitær kan Håkan Nesser vel heller ikke være. Jeg så ham ligge i en bogkasse i SuperBrugsen på et tidspunkt. Så er man alligevel nået bredt ud. Når man ligger der i nærheden af mørk chokolade og wet wipes.

Det er dejligt at læse bøger. Dejligt at læse Nesser. Dejligt at være i selskab med Barbarotti.

One thought on “Barbarotti

  1. Ja, og 2 afsnit af historien om kommissær Barbarotti har været vist på tysk tv. Vi må håbe, at dansk tv snart også viser dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *