Spaahhh!

Jeg har et hemmeligt sted. Det ligger et sted oppe i Sverige. Man skal køre lidt, sejle lidt, køre lidt mere, og så er man der. Inde i det hemmelige sted er der endnu et hemmeligt sted.
 Det hemmelige sted inden i det hemmelige sted er en hamam. En hamam er et dampbad. Og i det her dampbad, som er cirkelrundt med en diameter på 2 meter, kan der måske sidde 8 mennesker på bænken langs væggen. Ret mange mennesker på et lille areal, hvis man skal holde på en hemmelighed.
 Det gode er, at der er så megen damp i det lille rum, at man ikke kan se ansigtet selv på kæresten, som sidder mindre end en meter væk. Og der er varmt som i sindssygt varmt. Især fordi jeg har sat mig lige der, hvor dampen pulser ud under marmorbænken, og sædet kunne stege spejlæg.
 Hjemme i Danmark igen kan dette hemmelige sted mærkes inde i hovedet, og der breder sig en ro i hele kroppen. Selv i dette øjeblik breder der sig et fedtmule-agtigt buddha-smil over hele femøren. Dejligt.
 Og så er den egentlig ikke længere. Du ved utvivlsomt, hvad jeg taler om. Du har med garanti dit hemmelige sted. Og det er muligvis slet ikke et sted, hvor man kan sænke sit luksuslegeme ned i varmt boblevand og sige ”Spaahhh!”, men handler om at tage sydpå og sidde ude i en lidt moseagtig ødemark med en kikkert for øjnene og se store flokke af storke trække ned mod endnu varmere himmelstrøg i Afrika. Eller at se AGF uge efter uge kæmpe for ikke at få smæk af de andre hold i Superligaen.
 Vi har alle vores steder, hvor vi lader op. I dette tilfælde deler jeg det med en hel del svenskere, som også valfarter til Varberg for at bo på kurbadehotel og gå rundt med saligt Fedtmule-udtryk i grønne frotte-badekåber og blive masseret, urtebadet og oliebehandlet på alle mulige måder.
 Efter badet tager vi vores pæne tøj på og går ned i den elegante spisesal og nyder de stivede og blegede stofservietter og buffeten, som er lækker ud over det sædvanlige. Og så kan man sidde og kigge ind i øjnene på sin kæreste morgen, middag og aften.
 Ikke røre en finger. Bare slappe af, svømme rundt i saltvandsbassinet og sove til middag. Og møde op til måltiderne. Vi reagerer hver gang ved at blive… helt vildt trætte. Træt med træt på. Måske en helt naturlig reaktion for mennesker der i hverdagen har travlt fra morgen til aften. Altid på udkig efter gøremål. Og hvis der ikke er noget at lave, kan man altid fuldspartle hoveddøren, slibe efter med fint sandpapir, spartle igen, slibe og male. Der er altid noget at lave.
 Men ikke på mit hemmelige sted. Der slapper man bare af. Og det kan blive ret anstrengende.
 Så flygter jeg et øjeblik fra freden. Sidder på lur i lobbyen bag en mursten af en Stieg Larsson krimi og holder øje med, hvornår de to magelige lænestole foran pejsen bliver ledige, så vi rovdyr-hurtigt kan rykke op i hierarkiet og sidde med stængerne fremstrakt mod det knitrende pejsebrænde. Noget skal man jo finde på at hidse sig op over, når man slapper af.
 
Den kloge
SPA er ikke kun et ord, men en forkortelse af Salus Per Aqua – helse gennem vand.
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInShare on Reddit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong> <span style="">