Lige nu har jeg det godt – del 15

Jeg skriver for tiden uddrag her i bloggen fra min bog ‘Lige nu har jeg det godt’, som udkom i 2013. Tilbage i 2010 traf jeg en beslutning om hver dag i et år at skrive, præcis hvordan jeg havde det for at se, om jeg på en eller anden måde kunne vende mine ofte negative og sorte tanker til noget mere positivt og lyst. Nu er vi i 2016 og har begivet os ind i den mørke del af året, og jeg mærker tydeligt min tendens til at blive modløs, irritabel og sorgfuld. Og så tænker jeg, at det sikkert kan modvirkes ved hver dag at minde mig selv om, at det bare er sådan, det er. Det er ikke nogen katastrofe at være udfordret. Jeg skal bare omfavne det skidt og kysse det satans liv. Det skal nok gå.

Lige nu har jeg det godt – del 15

Onsdag 1. september (2010)

Jeg sidder og kigger som en religiøs småtosset på himlen og skyerne. Her er en fantastisk, ren kølighed og blå himmel. Der sker noget helt særligt med mig under åben himmel. Hovedet bliver let, tankerne træder tilbage, og himmelrummet fylder det hele. Jeg tager mig selv i stadig oftere at skæve stjåent til skyerne. I går gjorde jeg det, da jeg cyklede ud til min mor for at skrue ben på hendes ny seng. Og igen da jeg senere luftede Herluf. Kan det sammenlignes med meditation? Måske, men jeg har aldrig mediteret. Jeg behøver ikke sidde i lotusstilling eller fokusere på vejrtrækningen for at se på himlen, men faktisk trækker jeg vejret dybere lige nu. At se på skyerne er som at se en spændende film.

Jeg lægger pennen og kigger op. Jeg er tilfreds på en dyb og rolig måde med et blidt brus af eufori.

Det generelle løft er her stadig, og det er stabilt. Jeg er meget mere glad og tilfreds store dele af dagen, og jeg har ikke så stort behov for at skrive dagborg. Mere for at nyde livet og fortsætte med thrilleren der, hvor jeg er kommet til.

Fredag 3. september

Alle vinduer i de nærliggende huse er lukket. Er det kun mig, der synes, det stadig er varmt og lige så godt kunne være sommer? Mit humør er højt som efterårshimlen. Jeg kunne vælge at mene, at det er en lidt kedelig dag, og at jeg er mellemfornøjet, men jeg hælder til at føle mig godt tilpas. Solens stråler varmer. Det er fantastisk at sidde i solen, trække vejret og være helt mig selv med lukkede øjne, tom for tanker og fyldt med nydelse, solens varme og luftens kølighed.

I dag skal jeg stramme op på to sideløbende handlinger i thrilleren. I går gik jeg i knæ med en frygt for aldrig at blive færdig med thrilleren, fordi jeg ikke er opgaven voksen. Jeg rejste mig ved at sige: “Jeg bliver ved, og jeg kan godt.” En klient fortalte mig om en ny krimi, der var skrevet så gudsjammerligt, at den var interessant. Jeg må læse den. Stephen King mener også, at man kan lære mere af at læse dårlige krimier end gode.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInShare on Reddit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *